LEGO®

Kun det bedste er godt nok

LEGO® Koncernen er en privatejet, familieejet virksomhed med hovedsæde i Billund og globale kontorer flere steder i verden.

Med den ikoniske LEGO klods er virksomheden en af verdens førende producenter af legetøj. Virksomheden er engageret i børns udvikling og har som mål at inspirere og udvikle dem, der skal bygge fremtiden gennem kreativ leg og indlæring.

Det kan du opleve på dagen

Hos LEGO® Koncernen vil I have mulighed for at møde nogle af vores dygtige teknikere og ingeniører, som til dagligt arbejder med at gøre det næste ikoniske LEGO sæt til virkelighed!

I løbet af besøget kommer I med på en guidet rundtur i Lærlingeakademiet, hvor I får indblik i vores udviklings- og produktionsprocesser. I LEGO® PlayLab bliver det jeres tur til at være hands-on, når I skal afprøve, eksperimentere og teste vores LEGO® klods, materialeegenskaber, m.m.

Medbring jeres nysgerrighed og gode spørgsmål – så sørger vi for en inspirerende dag fyldt med teknologi, innovation og udvikling i praksis!

Studieretninger

Virksomhedsbesøget er relevant for flere forskellige uddannelser og studieretninger – f.eks. produktionsteknologer, værktøjsmagere, ingeniører indenfor maskinteknik, robotteknologi, mechatronics, produktudvikling og innovation med flere.