Airport Hotel Billund
I et roligt grønt område tæt på en af landets mest travle lufthavne ligger Airport Hotel Billund.
Airport Hotel Billund har skabt en base for businessgæster og familier, som har lyst til at opleve nogle af seværdighederne i området.
Med denne placering kræver det et unikt hoteltilbud og et særligt værtsskab, der kan rumme forskellige typer af gæster: Dem der kommer i arbejdsøjemed, dem, der kommer for oplevelser, og dem, der skal videre med et fly.
Det kan du opleve på dagen
I besøger Airport Hotel Billund og får en rundvisning, hvor I får indblik i, hvordan hotellet fungerer, og hvordan det gode værtskab og at skabe unikke oplevelser er fundamentet for alt, hvad medarbejderne gør.
I møder medarbejdere fra virksomheden, som fortæller om deres arbejde og præsenterer konkrete cases fra hotellet.
Disse cases danner grundlag for det løsningsforslag, som I efterfølgende skal arbejde videre med og præsentere senere i forløbet.